Hvordan opretter jeg en virksomhedsprofil på Instagram?

Med en virksomhedsprofil får du adgang til særlige virksomhedsfunktioner og Instagram-indblik. Disse værktøjer kan give dig en bedre forståelse af, hvem det er, der interagerer med din virksomhed på Instagram.

Ønsker du en virksomhedsprofil, kan du gøre følgende: 1) ændre din private profil til en virksomhedsprofil, eller 2) oprette en helt ny Instagram-konto fra bunden og efterfølgende ændre denne til en virksomhedsprofil.

Hvis du ønsker at oprette en Instagram-konto fra bunden, gå direkte til afsnit B.

A) Sådan ændrer du din profil til en virksomhedsprofil:

  1. Gå til din profil (via appen), og tryk på hamburgermenuen, øverst i højre hjørne.

  2. Tryk på Indstillinger nederst, der er illustreret som ét tandhjul.

  3. Tryk på Skift til virksomhedsprofil.

  4. Når Instagram har budt dig velkommen, kan du vælge at tilknytte din virksomheds Facebook-side. Har din virksomhed allerede en Facebook-side, vælg denne og tryk Næste (forsæt til punkt 7). Hvis ikke din virksomhed har en Facebook-side, tryk Opret en ny Facebook-side.

  5. Udfyld sidetitel, kategori og underkategori, og tryk Næste.

  6. Gennemgå dine kontaktoplysninger og tryk Færdig ELLER tryk Skift kontaktoplysninger, hvis du ønsker at redigere/tilføje e-mail, telefonnummer og adresse - afslut med Færdig.

  7. Tryk Gå til profil.

Du har nu en virksomhedsprofil og med en tilknyttet Facebook-side. Du kan redigere din Facebook-side på Facebook. Nu kan du komme i gang med nye værktøjer til virksomheder, som promoveringer og indblik om dine opslag og følgere.

B) Sådan opretter du en Instagram-konto:

Fra appen

  1. Download Instagram-appen fra App Store (iPhone) eller Google Play Butik (Android).

  2. Efterfølgende, åben appen ved at trykke på den.

  3. Tryk Log på med telefon eller e-mail (iPhone), indtast herefter dit telefonnummer (som kræver en bekræftelsekode) eller din e-mail og tryk på Næste.

  4. Tilføj dit navn og tryk Næste.

  5. Opret en adgangskode og tryk Næste.

  6. Du bydes nu velkommen af Instagram og du kan se det brugernavn, du er blevet givet af Instagram. Hvis du er tilfreds med dette brugernavn, tryk Næste, ellers tryk Skift brugernavn.

  7. Angiv din alder og tryk Næste. *Jeg antager at man skal være 18 eller ældre for at få det fulde udbytte af en virksomhedsprofil.

  8. Du præsenteres nu for følgende muligheder: 1) Find Facebook-venner, 2) Find kontakter, 3) Tilføj profilbillede, og 4) Gem loginoplysninger. Du kan vælge at håndtere disse senere, ved at trykke Spring over. Gem loginoplysninger gør dog livet lidt lettere fra starten, ønsker du dette, tryk Gem.

  9. Din konto er oprettet.

Fra en computer

  1. Gå til www.instagram.com

  2. Indtast mobilnummer eller e-mail, din virksomheds fulde navn, opret et brugernavn og en adgangskode.

  3. Klik på Næste.

  4. Angiv din alder og klik Næste. *Jeg antager at man skal være 18 eller ældre for at få det fulde udbytte af en virksomhedsprofil.

  5. Din konto er oprettet.

Når du tilmelder dig med et mobilnummer og en e-mail, skal du sørge for at indtaste begge dele korrekt og vælge et mobilnummer og en e-mail, som kun du (din virksomhed) har adgang til. Hvis du logger af og glemmer din adgangskode, skal du have adgang til din e-mail for at kunne komme tilbage på din Instagram-konto.

Jeg oplever ofte, at Instagram-konti er blevet oprette af medarbejdere. Efter endt samarbejde er virksomheden blevet låst ude af sin egen Instagram-konto, deres identitet er blevet ‘stjålet’, deres følgere er ikke længere deres - alt deres hårde arbejde er spildt. Undlad at begå samme fejl (!)

Du er nu klar til afsnit A.

TIP:

Dit brugernavn bør være dit virksomhedsnavn eller så tæt på som muligt. Dette vil skabe genkendelighed for dine besøgende.

Hvordan opsætter jeg Shopping på Instagram?